Nu er næste by i Galicien og dermed forlader jeg Austurien.
Austurien har været en meget positiv oplevelse - enten fordi det har været godt vejre stort set hele vandringen igennem regionen - eller prinsedømmet, som det er - eller fordi Austurien er noget helt for sig selv. Utrolig sød og venlig befolkning, der altid hilser pænt på én, når man går forbi, fordi der er så pænt og ordentligt, fordi der er grønt, fordi der er hav og der er bjerge, nogle af de højeste i Spanien. Det har været en dejlig vandre tid i Asturien. Skal jeg sammenligne med noget andet land er Schweiz nok det der kommer tættest på.
Nu kommer jeg ind i Galicien - dette mærkelig område, hvor der hersker mystik, sækkepiper, tåge, regn og desværre også fattigdom, da det er den regi on i Spanien , der har færrest indbygger pr. km2 - 94 personer -  og dårligst indkomst. Og det ses straks man er nået over regionsgrænsen, der her går ved Rio de Ribadeo.
Jeg må indrømme, at lige nu har jeg ikke den store lyst til at vandre og det er lidt op ad bakke med lysten lige nu. Så det trækker med at se de større byer på vejen som alm. turist.  Ribadeo er en stør re by - som Roskilde -  men jeg vil nok foretrække Roskilde.
Ribadeo nås ved at der vandres fra den Asturiske side over en motorvejsbro til Ribadeo - over Rio de Ribadeos flodmunding i Bisquayen. Det er en lidt sær oplevelse at vandre på en stålbro langs en motorvej med et lavt håndvæern og se mere end 50 m ned på flodmundingen. Men en oplevelse er det. Se billederne senere.
Udfordringen i dag var nok meget beskeden og kan vel bedst beskrives som vandingen over en flere hundrede meter lang motorvejsbro mellem Asturien og Galicien i vel mere end 50 m højde på et fortov, der ikke er brede end 1 m og med et håndværn i 1 m højde og med  lastbiler med 100 km/t få cm fra dig på den anden side. For nogen kan det godt være skræmmende at kunne se ned på floden under de ribber man går på.
Oplevelsen er vel også at kunne få lov til at gå på selvsamme bro og for en gangs skyld ikke skal først kravle ned af skrænten og op på den anden side. Her var der ikke nogen niveauforskel. Dejligt. man vandrede lige ind i byen.
Der er kun 1 km vandring så er man inde i bymidten.
Ribadeo er nedslidt, trist, beskidt og bebyggelsen er grim og utidssvarende. En meget kedelig og trist by. Med et begyndende forfald, hvor bystyret åbenbart er forgangsmand ved at lade byens kulturhus, der i øvrigt er en meget flot gammel bygning totalt forfalde, så der er sat net op for at der ikke skal falde bygningsdele ned i hovedet på de forbipasserende.
Jeg boer på et bedaget hotel midt i byen med en meget flink vært, der straks gør opmærksom på, at der er rabat for pilgrimme på aftensmenuen. Det var der også 1 Euro. Når men værelset var udmærket bortset fra den skimmesvamp der huserede på loftet i badeværelset.
Og som du oplever i Galicien, så ved de ikke hvad varme er. Der er godt nok radiatorer, men jeg har aldrig oplevet at der er varme i dem. Nu er det ved at være køligt om aftenen og de korte bukser er udskiftet med lange ben og tshirten med lange ærmer.