I dag har jeg været 25 dage på Camino del Norte og indtil nu har jeg mødt 2 danske pilgrimme.
På forhånd havde jeg bestilt en overnatning i om rådet ved El Franco, fordi det passede sådan set  med en pæn dagsmarch.
Så dagens vandring gik fra Villapedre til San Juan de Prendones - på Asturiens nationaldag.
I hele området er der gang i et nyt motorvejsbyggeri, hvorfor caminoen gang på gang er omlagt og med provisoriske afmærkninger, så man skal have øjnene med sig for at se om man er på rette vej. Men indtil nu har der faktisk ikke været problemer. Således heller ikke i dag.
Når jeg har vandret så mange dage og jeg vandre alene, så slår jeg sommetider over på automatgear og går i mine egne tanker og pludselig vågner jeg op og kan komme i tvivl om jeg nu har vandret rigtigt fra sidste gule pil eller muslingeskal - der er jo er vejmarkering for caminoen. Så må jeg lige lidt tilbage til sidste markering og sikre at jeg er på rette vej. Eller jeg med et sideblik fanger en gul pil på en lygtepæl eller på et trafikskilt eller på et træ. Og så er jeg tryg igen og glider ind i mig selv igen.
Særligt når det er godt vejr, vejen er god og fast og der ikke er så meget at se på, kan jeg komme i den  tilstand, at jeg bare går.
I dag gik det faktisk lidt galt. Jeg troede jeg havde bestilt en overnatning i El Franco, men faktisk var det 3 km uden for caminoen i en lille i øvrigt pæn by ved navn San Juan. Overnatningen var i en tidligere og ombygget præstebolig lige ved kirken. Et utrolig nydelig overnatning, inkl. aftensmad (for der var ikke andre steder) og morgenmad for 40€ E inkl. et pænt værelse med eget bad og toilet. Super.
Der var ikke de store udfordringer i dagens løb, der var ikke de store ting at se på vejen. Udfordringen bestod i at finde overnatningen, som var kommet lidt ud af kurs.
Det viste sig, at det var Asturiens nationaldag. Og den fejre man med maner på de kanter. I El Franco - en samling huse - var der et selskab, som jeg tillod mig at gå hen til for at spørge om de vidste hvor La Rectoral de San Juan lå.
Utrolig søde som de er på de kanter - og med mit dårlige spanske og deres dårlige engelske - fandt vi ud af i fælleskab blandt 8 mennesker, at jeg skulle ca. 3 km bagud og til højre over den nye motorvej. Men det var ikke noget problem.
Hele selskabet skulle nemlig den vej til en større fest på en festplads, der lå ca. halvvejs, så jeg kunne bare gå sammen med dem. Men først skulle vi fejre nationaldagen med et glas vin og affyring af en raket. Så gjort vandre vi i flok 1 1/2 km, hvor de derefter pænt tog afsked med mig og at blot jeg 
skulle følge vejen 1 1/2 km mere så var jeg der. Og det passede.
De er så utrolig søde og flinke til at hjælpe en på vej, når man er i tvivl. Så bliver man helt rørt over hjælpsomheden.
Det lykkedes mig at finde La Rectoral San Juan og da jeg kom var der ikke et øje og alt var lukket.
Jeg ringede det kontaktnummer op jeg havde fået ved bookingen og talte med en meget flink herre, der fortalte mig, at han var til fest og ville komme inden for 1 time eller 2 og lukke mig ind. Der var ikke andet at gøre end gå om i haven. Der var en vask med sæbe. Så jeg skifte tøj og vaske mit vandretøj og hængte det til tørre. Tog en fersken og et æble fra de træer der var i haven og satte mig på en havestol i solen og faldt hen. Pludselig blev jeg prikket på skulderen og manden undskyldte mange gange at jeg have ventet på at blive lukket ind.
Det skal så siges jeg var den eneste gæst den nat. Og al den ulejlighed for DKK 300 for ham!!!