CAMINO DEL NORTE – DAG 21

Start ByCadevado til Villapedre
Dato7. september 2013
Vejr+15C – +18C støvregn / overskyet
Højdemeter op260 m
Højdemeter ned320 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag31 km
Afstand tilbagelagt i alt609 km
Regnvejret fortsætter - fortsætter også i dag, der er bare mere vådt fordi det er støvregn. Og det er også småkoldt.
Jeg vandrede ud kl. 8. Det er bælg ragende mørkt fra kl. 21 til kl. 8. Så det er først muligt at vandre ud, når det er morgengry og man kan se omgivelser og vandrevejen.
Til afveksling er vandringen i dag på stier og markveje, men til gengæld er det ikke så spændende med alt det vand der nu ligger i store pytter, som man skal enten uden om eller springe over for ikke at få for våde sko.
Jeg vandrede i dag i gennem kystbyen Luarca - der er klem inde mellem 2 klippepartier og byen er krøbet op af klipperne, så der er en flot udsigt ned over den lille havn med fiskebåde. Den er en af disse pittoreske fiskerbyer, der tiltrækker turister.
Jeg tager en pause i en café, hvor jeg få noget at spise og drikke. På cafeen traf jeg et dansk ægtepar fra Vejle, som kører langs Biscayabugtens kyst fra Parador til Parador. 
Parador er den Spanske Stats hotelkæde af luksus hoteller, der overvejende er i historiske bygninger, som gamle borge, klostre og arktektonisk imponerende bygninger af berømte arkitekter.
Så vi fik en lang sludder og pilgrimsvandring og ferie i Nordspanien. Det var faktisk meget hyggeligt.
Da jeg vandre videre fra byen fortsætter det våde vejr.
Jeg har vagt at overnatte på et hostal ( mindre hotel med nogle få værelser og ofte over en restaurant i en mindre by 12 km længere fremme på dagens vandring. 
Det er rart at have et slutmål på dagen, hvor man er sikker på at kunne overnatte og få en god nats søvn og få tørret tøjet og selv blive varm efter en kold og våd dags vandring. 
I restaurationen spiser jeg et godt aftensmåltid og da der er TV på værelset, bliver til at se en spansk film på fjernsynet. det er nu ikke så spændende, men efter en lang dags vandring er det bedre end ingen ting. For byen er der ikke meget at skrive hjem om.