Gijon er en by på halv størrelse af Kønbenhavn og med 2 meget store sandstrande og dermed en meget velbesøgt badeby på nordvestkysten.
Vandringen idag er den værste jeg nogen sinde har vandret på nogen Camino.
Det er ikke længden - 33,3 km  - er O.K., men jeg skal vandre over 2 bakker.
Dem der har prøvet decideret bjergvandring ved hvor krævende det er at vandre  400 m op over en meget kort distance og så gøre det 2 gange - 1 gang formiddag og 1 gang tidlig eftermiddag - og du skal også ned hver gang. Læg så lige 32 C varme oven i.
Det trække tænder ud på enhver. Jeg tror at jeg nok drak 5 liter væske i løbet af vandringen. Jeg startede med 2 l vand i 4 flasker om morgene. Første stop var lige inden første opstigning, hvor jeg efter 8 km fik børstet tænder og lidt vand i hovedet på den første bar jeg mødte på min vej. Klar til at stige op.
Opstigningen var streng, af stier med rullesten og  vandløb, ad snoede  cementveje med en hældning som selv æsler vil have svært ved at kravle opad og husk jeg har 12 kg på ryggen. At solen er i ryggen eller på siden gør det ikke bedre og til sidst er jeg helt  oppe at køre med en puls du ikke kan tælle. Så må du have en pause og have vejret.
Når du så først er kommet til pasgrænsen og har udsigt ud over landskabet er det hele besværet værd. Og når jeg så kommer ned på den anden side og har udsyn udover havet, så er det lige før du igen får åndenød af benovelse over udsynet.
Gagens udfordring var Alto de la Cruz ved Peon, hvor pashøjden godt nok er beskeden 440 m, men opstigningen er kun over 2 km og derefter nedstigningen er næsten lige så voldsom. Derefter en behagelig vandring på nogle kilometer i et smukt landskab. en bar var min redning, hvor jeg fik fro kost og noget at drikke og fyldt mine vandflasker op. Næste opstigning begynder ganske hurtigt efter stoppet og er denne gang op til 250 m og ligeledes over en meget kort strækning. Og derefter ned igen til stort set 0 højde og vandring ind til Gijon.
Vandringen ind i Gijon er gennem nogle smukke forstæder med parcelhuse og senere langs en indfartsvej med bredt fortov.
På vejen ind ser du en meget stor og imposant bygning med et meget højt tårn og en lang stang med et anker og et kors.
Din første tanke leder dig hen på at det er et kloster eller en meget stor kirke, men det viser sig at være hovedbygningen til Universitet i Gijon. Utrolig flot bygning, der ligger et stykke uden for byen i smukke omgivelser.
Nu har jeg fået vandret lidt over halvdelen af Camino del Norte, så det er tid til at udarbejde et tilbageblik.
I forhold til Camino Frances er Camino del Norte mere en vandretur end en egentlig pilgrimsvandring, da der slet ikke er den samme ånd som på Camino Frances.
Antallet af kulturminder fra middelalderen og antallet af kirker er mindre og der er længere imellem dem.
Camino del Norte kræver en langt bedre fysik på grund af den krævende vandring. Højdeforskellene på en dag er meget voldsommere her. Indkvarteringerne er det længere imellem og de er generelt med mindre komfort, når vi taler om albergue.
Caminoen bruges lokalt af mange der løber og vandre dele af ruten til træningsture og der er mange endags turister, der vandre delstrækninger.
Umiddelbart er der langt mellem pilgrimmene. Jeg har været ude for ikke at se nogen mere end 2 dage i træk.
Vejret har været storslående og det er landskabet og naturen også. Den er meget flottere end på Camino Frances.
Så alt i alt er det en enestående oplevelse at vandre på Camino del Norte, men jeg gør det kun denne ene gang.