Dagens camino føre os igen ud gennem bakker, åbne landskaber og gennem skove, så afvekslingen en lidt større end de tidligere dage med megen vandring i skove.
Målet er at nå storbyen Bilbao.
Dagens vandring er lang og der er 2 høje bakker der skal forceres inden du er ved vejs ende for da gen.
En lille historie fra i går render mig i hu.
I regnen midt ude i ingenting lå en typisk spansk gård, hvor der var en stor åben ladebygning. Derfor var der et naturligt stoppested for os pil grimme. Der sad også nogle stykker - to unge tyske brødre, en franskmand og hans kone som vi ser hver dag, Ben og jeg samt endnu en person.
Jeg tiltaler personen på engelsk for at høre hvor han kom fra og hvor han skulle hen - som er almindeligt. Han var dansker, havde sandaler på og en rygsæk halv størrelse af min. Han hed Torben. Jeg sagde jeg ikke havde set ham tidligere og dertil svarede han at han var på vej hjem - altså gik mod øst. Jeg går jo mod vest.
Han startede i april i Somport og vandrede til Santiago og Finisterre, tog bus og tog til Oporto og vandrede af Camino Portugés til Santiago, tog toget til Sevilla og vandrede Via la Plata til Santiago og var nu på vej af Camino del Norte mod øst til Somport.
4.000 km på 5 måneder. Så er det jo det rene barnemad hvad jeg har kastet mig ud i.
Du møder folk på din vej, hvor det at vandre er gået dem i blodet.
I dag startede vi ud omkring kl. 6.00 i totalt mørke - kun gadefejerne og renovationsfolkene var tidligere oppe. Vejret var perfekt - lidt køligt med tørt. Vandringen ud fra Gernika er godt afmærket, så mørket var ikke noget problem og godt vi fik en god tidlig start for vi har 35 km foran os og 2 stejle stigninger og nedgange.
Den første stigning til over 400 m er lige efter Gernika og der er ikke andet for end at bide sig fast i vandrestaven og forcere bakken i et rimeligt tempo. Stigningen er omkring 20 procent, så det er rig tig hårdt at gå op over lang tid til pasgrænsen og så skal du også ned igen.
Husk på at vi ikke har spist morgenmad. Tilfældig vis mødte vi et kørende bagerudsalg omkring kl. 8.00 og fik købt os noget brød og nogle rigtige gode kiks. Så morgenmaden bestod af frisk brød og kiks sammen med halvlunken vand. Det var et gudemål tid. Man bliver glad for næsten ingenting på caminoen.
Caminoen går omkring middagstid gennem, en stør re by og der var det så endeligt muligt at få en fro kost - der sædvanligvis består af tappas, tortillas, sodavand og evt. et glas koldt vin. Men i dag beløn nede vi os selv med at få salat og kød til frokost. Så vi hyggede os Ben og jeg.

Vi nåde endelig Monte Avril lige uden for Bilbao ved 16.00 tiden og fik os vandret over passet i 425 m høj de og ned til en park på den anden side. Ben ville ha ve sig en siesta, mens jeg havde mest lyst til at fort sætte for at finde et hotel og få et bad.
Så vi tog afsked med hinanden og håbede vi ses igen senere.
Jeg kom omkring kl. 18.00 ned i byen, stod på et gade hjørne og fik booket et hotelværelse ca. 1,5 km væk - tog en taxa til hotellet. I receptionen beklage de de at hotellet var fuldt booket. Men var naturlig vis kede af, at jeg ikke kunne få et værelse og straks sørgede for at jeg blev transporteret gratis til et an det hotel midt i byen i sammen kæde med et ledigt værelse. Rigtig god service og med mange undskyldninger om at de ikke havde fået lukket siden for bookinger.
Så jeg har et super hotelværelse næsten i centrum lige ved Camninoen og nær Guggenheim museet. Perfekt. Og det har jeg så for 2 nætter.
Så jeg står en dag over og er turist i Bilbao.
Jeg kan få vasket mit tøj, mine ben og fødder kan få lidt ro for bakkerne. Det er dejligt.
Sidste år var jeg i Bilbao og fik set Guggenheim Museet. I år skal jeg se noget andet og rundt i byen imorgen.
Bilbao er jo dobbelt så stor som København - så der er meget at se på.