Når man vandre ud fra Ponferrada går man forbi et Munkekloster, der er opført i 1980érne og er indrettet som alderdomshjem for katolske præster og andre herrens mænd. Man kommer også forbi Røde Kors' hovedkvarter for Nordvest Spanien. I Ponferrada havde Tempelridderne i middelalderen en af de største borge.
Tempelridderne var med til at sikre pilgrims vejen både mod øst og vest for Ponferrada.
Når man i dag går ud af Ponferrada og er nået uden for de sidste forstæder, så er der i dag næsten den ene by efter den anden. Der er ikke langt mellem byerne. Imellem dem avles der vin og grønsager i store mængder.
I dag vandre man faktisk mange kilometer langs den befærdede vej mellem Ponferrada og Villafranca del Bierzo.
Og det skal nævnes, at spanske billister sikkert har set skiltene med hastigheds begrænsning, men det er bestemt ikke skilte man tager høj tidligt. Der køres stærkt.
Når man vandre ind i Villafranca del Bierzo, så kommer man som noget af det første forbi den ældste kirke i byen.
Da byen ligger på en skråning ned mod floden, så har man en flot udsigt over byen og det samme er så tilfældet når man forlader den.

Villafranca del Bierzo

Villafranca del Bierzo også kaldet Lille Santiago, kunne en pilgrim i middelalderen i den lokale kirke, hvis han/hun var døden nær, kunne få syndsforladelse og skulle således ikke vandre det sidste stykke til Santiago. Det var den gang.
I dag er Villafranca en moderne attraktiv ferieby med mange morderne overnatningsmuligheder og en nyrenoveret albergue.
Byen ligger smukt ned til en flod og som altid for byerne på en skråning.
Villafranca er som navnet antyder et sted hvor franske borgere slog sig ned ofte på hjemturen fra pilgrimsvandringen og fik tilbudt land og skattefrihed af den lokale hersker.
Byen var og er fortsat en velhavende by.