Her til morgen startede vi også uden kl. 7.30 i mørke og under gadelys ud af byen. Vejret var igen et perfekt vandringsvejr. Omkring +3 grader og solskin. Og vejret har været sol hele dagen og kom op på næsten 11 grader, her hvor vi i dag stopper i Foncebadon, hvor vi er oppe i 1.432 m højde og over snegrænsen.
Vi bor på et kombineret albergue og casa rual, hvor vi har vores eget værelse for natten.
Der er 2 alergues i byen, 5 huse og ikke meget mere, der er bestemt ikke noget natteliv vi skal ud i.
Vi har i dag vandret 25 km. og det er vi ganske godt tilfreds med, især når vi har taget en stigning fra fra 881 m til 1.432 m, det er hårdt.
Når du på Camino Francés er nået til Cruz de Ferro, er du nu nået til et af de vigtige mål, der er på Caminoen.
Du føler en lettelse her og at du nu kan overkomme selv de mest besværlige forhold på Caminoen, du får nu en tro på, at du nu kan nå til Santiago uden større besvær.
Men forude venter en stejl og vanskelig nedstigning mod Ponferrada, der ikke er uden farlige og stabadserende passager.
Du oplever en fantastik natur her i bjergene med udsigter ud over det fantastiske landskab mod vest.
Cruz de Ferro er et af de særlige mål pilgrimmen skal nå på pilgrims vandringen til Santiago de Compostela.
Det særlige ved Cruz de Ferro er, at det ligge i passet på Montes de León i 1.500 m højde.
Der er en ældgammel skik forbundet med passagen af Cruz de Ferro - nemlig at du tager den sten, du har med fra din hjemegn og som du har båret i din rygsæk hertil og kaster den på den i forvejen enorme sten bunke.
Skikken siges at stamme helt fra romertiden og skikken er fortsat op gennem de mange århundrede og også i dag bærer pilgrimmen sin sten til bunken.
Stenen symboliserer den byrde du bærer på og som du nu kan kaste af dig og gå herfra og til Santiago, uden andre bekymringer end hvad Camino en måtte bringe.
Før du når til Cruz de Ferro har du gået igennem Foncebadon, der er en meget øde og næsten forladt by. Dog er der de sidste år blevet indrettet 2 albergues, hvilket stort set er de eneste aktiviteter i den forladte og forfaldne by her op i ca. 1.400 m højde.

Caminoen har været en ren skovtur indtil nu og det er den så også fra Villar de Mazarife til Astorga.
Vi er gået igennem nogle meget spændende troldeskove, der ligge på højsletten. Skovene ligger nede i nogle dale, hvor fugten bevirker at træerne er helt overgroet af mos og virke som om grene og stammer er "uldne" og giver skoven et særligt præg. Og midt ude i ingenting finder man en lille oase af en juicebod med et rigt udvalg af juice, kager, frugt, kaffe m.v.
Det skal nævnes her, at betalingen for nydelsen er efter donation.
For mange pilgrimme er denne oase en redning fra både sulte og tørst, fordi vi har vandret vel omkring 10 km uden at være igen nem hverken en by eller en flække.
Sådan er caminoen - nogen gange er den rig på seværdigheder og muligheder for vederkvægelse og andre gange må den stakkels pilgrim tage til takke med naturen og fugle livet.
Et af de meget smukke gamle pilgrimskort, som vi ser så utrolig mange gange på Caminoen. Gamle vejvisere, der har vist pil grimmene gennem århundrede den rette vej til Santiago de Compostela.
I dag hjælpes den moderne pilgrim af de smukke gule og blå Skt. Jacobsskaller og den gule pil, der er malet på alt fra asfalt til lygtepæle, rendesten, husmure, hegn og træer.
Det er først lyst kl. 7.30 og vi startede ud kl. 7.00 i mørke, men vi skulle jo først ud af byen, så det foregik til gadelygterne. Det var temmelig overskyet og det var småkoldt. Og som dagen gik blev det regn og regn og regn. Det regnede stort set under hele dagens vandring. Vi fik dog gået ca. 33 km til Villavente og overnattede i Molinos Galochas, hvor jeg også overnattede sidst i et Casa Rual med 10 værelser. Vi fik frokost og senere aftensmad. Det er et utrolig venligt værtspar, der har stedet.

ASTORGA

Bispepaladset i Astorga nu pilgrimsmuseum
Astorga er katedralby. Til katedralen blev i begyndelsen af 1900 tallet påbegyndt opført et bispepalads tegnet af Gaudi. Imidlertid brød biskoppen sig ikke om paladset og i dag er det pilgrimsmuseum.
Astorga er en mellemstor by på størrelse med Korsør.
Byen er kendt for sin chokolader, der er af meget høj kvalitet og eksporteres uden for Spanien.
Den gamle bykerne har mange slotte bygninger fra det 1500 og 1600 århundrede. Katedralen er et besøg værd, men den er kun åben nogle få timer om dagen, så det er ikke sikkert vi når at kunne bese den indvendig.
Gaudi er nok mest kendt for katedralen i Barcelona - Sagrada Familia - der efter næste 100 års byggeri endnu ikke er færdig.
Men det er ikke så usædvanlig med katedralbyggerier at de tager århundrede.
Gaudi er ikke storproducent af bygninger, men det må siges at dem han fik opført, er særdeles anderledes end andre arkitekters.
Han var en ene og meningen om hans arkitektur er mange.
Men jeg synes at hans arkitektur er spændende og fascinerende.
Men vi skal jo videre på vores pilgrimsvandring og fra nu af er det ikke for tøsepiger eller tøsedrenge. Nu bider Caminoen fra sig for nu skal vi op i højderne de næste dage.

Vores første etape - dage 1 - vil gå fra León til Villar de Mazarife evt. helt til Hospital de Órbigo.
Til Villar de Mazarife er der ca. 22 km og til Hospital de Órbigo er der ikke mindre end ca. 35 km. Så vejr og vind samt bentøj afgør om det bliver det ene eller andet.
Der er nemlig ikke nogen albergues imellem Mazarife og Órbigo. Så det er enten eller.
Selve strækning og vandringen byder ikke på de store udfordringer da vi går i niveau  825
til 875 og ned til 825 m. Så det er nærmest fladt på strækningen.
Vi kommer til at gå på gode vandrestier det meste af vejen ud gennem landskabet.
Der er en alternativ rute, der er en anelse kortere, men den går langs med landevejen og byder ikke på samme stilhed og natur som den "rigtige" Camino.
Vi kommer igennem en række mindre "byer" på vores vandring, men uden de store seværdigheder.
Vi oplever også nogle små sjove indretninger. Små former for huse bygget ind i skrænter.
Jeg spurgte mig frem for at få at vide, hvad det var for nogle indretninger - de ligner "Hobbits homes"
Jeg fik at vide, at det er "bodegas" - d. v. s. en kælder til opbevaring af vin, skinke, grøntsager m.v.
Så var det mysterium opklaret.
I øvrigt er disse "bodegas" meget eftertragtede og mange af dem er gået i arv fra generation til gene ration.

León

León er også en af Nordvest Spaniens store byer. Den er også på størrelse med Odense.
I León findes en katedral med en umådelig flot og smuk glasmosaik i katedralens vinduer. Katedralen er berømt for disse glasmosaikker.
Især morgenlyset giver katedralens indre en utrolig flot lyssætning.
Vi skal besøge katedralen og gå en tur i den og beundre dens indre.
León er ligeledes en moderne handelsby med en flot gammel bydel med imposante bygning er. I den nyere del ligger blandet mange i art nouveau stil, bl. a. Casa Butines der er tegnet af Gaudi. 
Der er et utrolig aften og natteliv i byen, som jo ikke er ualmindeligt for spanske byer og der er mange gode Tapas Barer - og dem skal vi ud at besøge.
Vi overnatter på enten et albergue eller et hotel om natten og starter så pilgrimsvandring en Langfredag morgen den 29. marts.

Vi fløj fra Københavns Lufthavn til Madrid T4 i får den 27. marts med fly kl. 15.40 og ankom kl.19.00. Vi indlogerede os på Hotel Novatel lidt uden for bymidten i et businesskvarter. Hotel har restaurant, hvor vi kunne indtage aftensmad inden vi gik i seng for natten.

Næste morgen kørte med bus fra Madrid og først til Burgos og ankom der omkring middagstid i halvdårlig vejr. Vi skulle slå næsten 4 timer ihjel før bussen vi skulle med til Leon afgik.
Vi benyttede en times tid på at besøge og bese katedralen. Den er imponerende og overdådig og i anledning af Påsken var der mange mennesker både i katedralen men også i byen.
Det regnede noget af tiden mens vi gik rundt i byen.
Kl. 17.30 kørte vi fra Burgos og ankom kl. 19.30 til Leon. Vi havde bestilt overnatning på et Parador - der er den spanske stats hotel kæde, hvor historiske bygninger bruges som hoteller med høj standard - her er det et gammelt kloster.
Vi brugte nogen tid på at finde indgangen og måtte have hjælp fra Susanne (Peters kæreste via mobiltelefon) for at finde den korrekte adresse.
Der var ufattelig mange mennesker i byen og vi fandt ud af, at der i anledning af Påsken var en række religiøse optog.
Der var 4 optog, hvor der blev båret på bl.a. en opstilling med Jesus med korset og en Jomfru Maria statue. Jeg tror, at der var mindst 50 personer der hver bar disse opstillinger. Alle hætteklædte og i munkedragter.
Der var mindst 50 andre ligeledes hætteklædte som fulgte efter.
Det var faktisk lidt uhyggeligt og de lignede nærmest ku-kuks-klan.
Vi fik kæmpet os igennem menneskehavet og fik et flot værelse anvist, men gamle antikviteter og en kæmpe dobbeltseng, hvor vi måtte kæmpe om dynen.

Burgos

Burgos er en af Nordvest Spaniens store byer. Den er på størrelse med Odense.
I Burgos er en af Spaniens største og mest overdådige katedraler beliggende.
Katedralen er meget stor og imponerende udsmykket med mange altertavler med indlagt gulv og sølv, statuer, sarkofager, glasmosaik ker,  udskæringer både i sten og træ, religiøse billeder og kirkesølv af ufatteligt omfang.
Vi skal besøge katedralen og gå en tur i den og beundre dens indre og de mange religiøse genstande.
Burgos er også en moderne handelsby med en flot gammel bydel med imposante bygninger i barok og renæssancestil og i den nye bydel flotte butiksgader med et utroligt liv.
Vi bliver i Burgos i ca. 4 timer, da vi skal med bussen videre til León sidst på eftermiddagen den 28. marts.