Vi er nu nået frem til katedralbyen Leon. En dagsvandring på 20 km nærmere Santiago. Vandring var igen i dag i poncho. Da det væltede ned med regn, var der en bar, som kunne søges ly i. Den lå ved en vigeplads langs en befærdet hovedvej. Hele dagen er vi gå langs en hovedlandevej med meget trafik. Så baren var vor dags redning. En god kop varm café con leche en rødvin en bocadillos med ost og tomat og så havde værten klassisk musik på radioen. Det har vi ikke oplevet før, så vi blev der til regnen var stillet noget af. Vi er nu kommet til Leon en by på størrelse med Odense. Gammel smuk spansk middelalderby i det gamle centrum omkring katedralen. Mere om katedralen i egen blog. Her til aften er det ca 7 grader og småregn. Vi gå tidligt i seng her i aften for at få varmen og få tørret tøjet.
Alberguet En El Camino i Boadillo del Camino
Alberguet vi boede på havde 48 senge. Og hvorfor skrive netop om det albergue. Jo fordi det er et af de bedste vi har overnatter på. Da vi ankom blev vi mødt af en hospitalero, der bød os vin eller vand og bød os velkommen. Vi blev vist til vores værelse og vist bad og toilet. Alt var rengjort og blev holdt rent af rengøringsfolk. Fik stempel i vores pilgrimspas og betalte for ophold og mad. Gode senge og gode faciliteter. Og nogle søde og imødekommende hospitaleros. Om aftenen alle pilgrimme til aftensmad med suppe steg og is. Samvær med pilgrimme fra alle verdenshjørner. Sov godt mig på øverste køje over en ældre hollandsk, dame der snorkede som et damplokomotiv. Om morgenen dejlig morgenmad med juice, the og ristet brød serveres ved bordet. Alt det for 6 Euro. Og et glad Buen Camino med på vejen. Hospitaleros er frivillige ulønnede tidligere pilgrimme, der selv har gået Caminoen.
Endelig er foråret for en stund kommet til Castilien. 2 dage i træk uden regn. 2 dage med solstrejf. 2 dage uden regntøj. I dag til middag kunne vi tage vindjakken af og gå i t-shirt. Vandringen var på 24 km i dag, hvoraf de 14 var på en gammel romersk vej. De romere må have været rene sadister. Hvorfor? At bygge en vej, der er den rene tortur at gå på. Små sten som stikker op Andre der stikker ned. Nogle store andre små. Nogle 4 kantet Andre fine. Umulig at gå på uden at fødderne farer op og med og til siden. Man bliver skør af hele tiden at skulle se hvor man skal sætte fødderne. Samtlige 18 km gik ude på Castilien uden skygge, ingen ingenting at se på absolut intet. En rigtig vandretur med Ipod i ørene. Vi er nu på et stort albergue med gode faciliteter i Mansilla de las Mulas der nu 342 km fra Santiago. Og ca. 457 km fra Atlanterhavet. Så det går pænt fremad. Og skinnebenet er nu i bedring.
Betragtninger over en halv camino - Del IVFØDERNE OG BENENE
Altid vaskede fødder, tørre fødder, smørre fødderne ind, sætte tape på så du ikke får vabler. Senest købe elastikbind til skinnebenet. Passe på sko og trømper. Alt drejer sig om dine fødder og ben. Det er dit redskab til fremdrift.
DE STORE TANKER.
Jeg har læst mange bøger af forfattere der har gået Caminoen og de skriver alle sammen om, hvor meget tid man har til at tænke over sin situation og få ny inspairation til et bedre liv. Hvordan de har haft tid til det må guderne vide? Jeg bruger mindst 90 % af tiden på at finde ud af hvordan jeg sætter den næste fod rigtigt så den ikke bliver våd, sider fast i mudder, ikke falder ned fra gedestien eller træder uhensigtsmæssigt på en sten eller træder i en vandpyt og koncentrerer mig om at min rygsæk sidder rigtigt, at min poncho nu også dækker min rygsæk. Så hvor de forfattere har fået al den tid fra kan jeg simpelthen ikke forstå. Resten af tiden snakker vi sammen når vi går eller hører musik i IPoden.
SAMMENFATTENDE
Det er fantastisk at gå Caminoen i det værste forårsvejre i 100 år i Nordspanien iflg. de spanske meteorologer. Leon havde sne i Dag! Vi er i Leon om 2-3 dage. Fantastiske landskaber, fantastiske spanier, fantastiske albergues, fantastiske pilgrimme.
Man skal have prøvet denne vandring for at forstå den magiske Camino. Den tager og den giver. Den giver dig uanede kræfter, den prøver dine grænser, den giver dig fantastiske oplevelser. Den tager somme tider livet af dig og giver dig det tilbage igen. Du er oppe, du er nede både fysisk og psykisk.
DET ER EN VANDRING FOR LIVET. DU VIL ALDRIG GLEMME DEN. DEN BLIVER EN DEL AF DIG.
Jeg håber, den sidste del af vandringen også vil bekræfte dette tilbageblik.
Vi stod op til frost her til morgen. Græsset havde rim og det var der også på taget. Vi var godt klar over det blev koldt, så soveposen blev brugt for natten. At det så skulle blive frost var trodsalt lige i overkanten, når der ikke er varme på loftet. Men vi kom dog i gang og vi fik os et godt morgenmåltid i den lokale bar og kom så afsted. En lille dagsrejse på 31 km kun afbrudt af en enkel større by på størrelse med Ringsted tror jeg - Sahagún. Elles står det på Castiliens marker og marker og marker. Vi har sluttet dagen i en by helt "ude på heden" der hedder Calzadilla de los Hermanillos. Den ligger faktisk uden for den originale camino, men der er et uovertruffent albergue i byen og det overnatter vi nu på. Dejlig 3 mands rum med rigtige hjemmelige senge, varme - husk der er varme - og luksus badeværelse. Så kom ikke at sige, at de ikke kan diskes op med gode forhold til pilgrimmene og så for 15 Euro pr. seng. Byen har vel 15 huse, 2 lader og 2 barer og hvad lokalbefolkningen for tiden til at gå med, må guderne vide, der er 24 km til næste by på samme størrelse. Der er ingen køer og ingen får, så det er ikke dem de kan bruge tiden på. Men der er 2 nye BMWer og et par store Audier på vejen. Og det er ikke pilgrimme.
Betragtninger over en halv camino - Del IIIALBERGUERNE
Fra topmoderne til rædselsfulde gamle, med charme, uden varme, med hjertevarme, med senge i 3 lag, med måtter på gulvet, men få pilgrimme med mange pilgrimme, men mest hyggelige og gode. Nogle med utrolig høj hygiejne nogle med lidt mindre, men pilgrimmene er et folkefærd der hjælper hinanden, så alt er pænt og ordentligt.
Det mest luksusøse albergue er nok det vi overnattede på i Tiebas ved Pamplona. Et komplet nyt kommunalt albergue med 6 senge på hver stue med komplet moderne bad og toilet i sandblæst glas. Alle faciliteter. Det dårligste, var det i Hontanas, hvor der i øvrigt var under gode forhold, men der var ikke varme og det varme vand fungerede kun sporadisk. Det mest spændende var nok overnatningen i kirken i Granon, hvor gæstfriheden var uovertruffen. Og det skønne albergue En el Camino, vi fandt midt ude i ingenting, hvor også gæstfriheden var enorm og forholdene med skyhøj hygiejne.
KIRKERNE OG KATEDRALERNE
De er store de er små, de er enkle de er overdådige, de er der altid. De er tidsløse. De er gamle og ved at falde sammen, de er renoverede. De er der altid på din veje, du kan ikke undgå at komme forbi dem. Du kan komme ind i dem, nogle er lukkede andre åbne. Du kan dvæle i dem, du kan bede i dem du får altid en oplevelse. De er tidsløse. De er tyste. De er mørke de er lyse. De er det du selv gør dem til. Tilflugt til fordybelse og til en bøn.
Vi har mødt så mange kirker på vejen, fra kirker fra 800 tallet i romansk stil til uinteressante og faldefærdige kirker. Men et gennemgående træk er, at der er stor interesse for bevaring af kirkerne også de som trænger til renovering.
