I dag ligger jeg over på et albergue, der ligger i Ponte Olveira efter at have vandret ca. 33 km. Her ude på landet - for jeg er rigtig ude på landet - må man tage den overnatningsmulighed, der giver sig. Der er ca 15 km mellem landsbyerne herude i vest Gallicien - A Curona hedder provinsen. Det er landbrugsland. De få borgere der boer herude, har til gengæld nok noget af verdens skønnest udsigter. Til milde bakker med lyng i violet, gule gyvel, eucalyptustræer, grand og fyrretræer. Vejret i dag er ret blandet. Det har været solskin og lunt, småregnet, så ponchoen måtte tages på og af, men regnen er mild og alt tørre hurtig når solen kommer frem. Alberguet er ikke noget at skrive hjem om. Det er en kontorcontainer med plads til 5 senge med 2 senge i højden, badeværelse og toilet. Så er der en bar, der i øvrigt serveres god mad. Landskabet er som nævnt fuldstændig ændret igen, bakker (3 - 400 m høje) og nærmest nøgen og med klipper på toppen. Der er faktisk rigtig mange vandre på vejen her til Finisterre. Det overrasker mig faktisk, da det siges, at de fleste tager bussen fra Santiago. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg også tager de sidste ca. 115 km til fods. P.t. er jeg lige i underkanten af, at have vandret ca. 1.000 km.