Jeg startede ud fra Arzúa kl. 5.30 ca. 1,5 time før solen stod op. Det var bælg ragende mørkt og jeg havde kun sporadisk lys fra mobiltelefonen til orientering. Jeg tænkte hvis Vorherre vil have mig til Santiago, så må han give en hjælpende hånd. Det gjorde han så også, da jeg ikke en eneste gang var i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå når der kunne være tvivl. Godt man har en GPS hvor man kan se at man går mod vest. Hvilken solopgang. En skøn morgen hvor benene bare gik som trommestikker, jeg havde jo blot ca. 38 km foran mig til Santiago. Jeg var i Santiago ca. kl. 14.30. Her mødte jeg Manfred der sad og ventede på mig udenfor en bar med rødvin og en Fanta. Vi fik mig indlogeret på byens mest spændende logi sted. Et gammelt pilgrimshospital ombygget til hotel med værelser i munkerums størrelse med toilet og bad. Skøn renoveret bygning.
Der efter gik vi på pilgrimskontoret og jeg fik udleveret mit Compostela. Det var et stort øjeblik at stå med det i hånden og have bevis for at have gået fra Somport til Santiago. Ca 925 km og 37 dages vandring var nu dokumenteret over for en selv og andre. Super cool. Derefter i Katedralen og takke Skt. Jacob for hjælp til at nå frem. Han skal efter traditionen have lagt armene om hans skulder. Så vi pilgrimme stod i en lang række gør at komme til det. Det var afslutningen på pilgrimsvandringen . Nu er jeg turist. Og resten af vandredagene er som almindelig vandre. Så der for vil der ikke mere stå hvilken dag på Caminoen men blot til Finisterre/Muxia. Manfred, Fransiska en irske pige, Alexandra en anden polsk pige og jeg gik herefter i det mest skønne vejr om aftenen ud at fejre dagen med en god middag og til kl.1.30 om natten med vin. Skønt.
