CAMINO FRANCÉS – 2012 – DAG 24

Start By La Laguna til Triacastela
Dato12. maj 2012
Vejr sol
Højdemeter op330 m
Højdemeter ned870 m
Sværhedsgradhård
Afstand tilbagelagt i dag25 km
Afstand tilbagelagt i alt579 km
Nu er der ca. 132 km til Santiago. Jeg har SMSs og talt i telefon med Manfred i dag. Han og Magda er ca. 80 km fra Santiago. Manfred og jeg har aftalt at mødes i Santiago. Jeg er ca 1-2 bag ud. I dag blev det til ca 26 km. Den lille samling huse jeg boede i i går hed i øvrigt La Laguna. Den ældste kirke på Caminoen ligger i O Cebreiro, der samtidig er en fredet by, var den første by jeg kom igennem på vej op til Linares (pas i ca. 1.350 m højde og videre til Alto do Poio i næsten samme højde. Det var godt nok en skrap tur. Igen på gedestier og med stigninger på op til 25 % på stierne. Der var mange pilgrimme her til morgen og de havde godt nok sved på panden. Nedgangen fra Alto do Poio, er i øvrigt også en skrap omgang, ligeledes på smalle stier med rullesten og vand rendende ned imellem dem. Så det var skrap kost for benet, men det holdt. Jeg er nu efter 26 km stoppet i byen Triacastela for natten og har netop passeret 132 km stenen til Santiago. Vejret har vist sig fra den mest venlige side. Solskin bag let skydække. Vel omkring 25 grader og hvilken gudeskøn natur. Jeg er jo nået til Galicien og det er bestemt koland.
Det lugter af ko og møg, der er spredt ud på markerne. Når du går gennem de mange småbebyggelser med gårde, så kan du se, høre og lugte køer. Men naturen med de store bakker i alle farver fra grøn over, violet til gul er fantastisk. Nu kribler det i mig til at komme videre og Santiago er nu inden for rækkevidde.

Fotos på caminoen

Peter kæmper med at få lagt billeder ind i den takt jeg sender dem. Så hav lidt tålmodighed. Jeg har p.t. taget over 800 billeder og jeg mangler stadig 14 dage. Det bliver over 1.000 billeder. Når jeg kommer hjem skal jeg have redigeret samlingen og lagt nogle af dem ind på hjemmesiden. Så væben Jer med lidt tålmodig. Jeg har overvejet hvordan jeg kan præsentere denne ultimative oplevelse jeg har haft. Jeg vil se om jeg ikke kan få udarbejdet en serie af billeder og en mundtlig præsentation inden sommerferien, hvor jeg gerne vil invitere Jer alle til et lille " foredrag" med et glas spansk vin som supplement. Men mere om det senere.