Det var svært her til morgen at tage afsked med Molino Galochas, men jeg skal jo stadig vestover. Det var småkoldt de første 2 timer, men nu har det ikke regnet nævneværdigt de sidste 2 dage og solen er fremme i dag. Umiddelbart efter Hospital de Orbigo skal du vælge enten at tag ruten op i bakkerne og nyde vandringen der eller gå langs hovedvejen. Jeg valgte turen gennem bakkerne. Udsigt og oplevelse på vandringen fejlede bestemt intet. Men belægningen på stien var den rene tortur for mit stakkels skinneben. Halvdelen eller vel 12 km var de skrækkelige rullesten. Fødderne bevæger sig hele tiden på stenene til alle sider og du har ikke plan belægning. Det gjorde skrækkeligt ondt. Men midt oppe på højsletten mødes du af et fatamogana af et par unge hippier med en juicebod. Se billederne. Al den kolde juice du kan ønske dig. Betaling - efter donation. Resten af dagens vandring et som på glødende sten frem til Astorga. Astorga er katedralbyen og på størrelse med Køge. Astorga er hvad Brugge er i Belgien - chokoladeby. Berømt for sin fine chokolade. Byen er også berømt for bispeboligen, der nu er pilgrimsmuseum. Bygning en er tegnet af Gaudi. Se billeder under Gaudi.
Katedralens beskrivelse må I have til gode, da den er lukket (????) Om søndagen. Jeg boer i nat på Hotel Gaudi direkte over for bispeboligen. Et rigtigt provinshotel. Men 45 Euro for egen seng, bad og morgenmad er det værd. Et godt tegn er af mit skinneben her til aften synes at have det bedre. Så jeg krydser fingre for fremgangen. Det blev dog trods alt til 24 km i dag selv om det var en dag i Helvede.

Caminofamilien skilles - Del I

I aftes den 3. maj 2012 blev vi - Manfred, Magda og jeg - enige om at vore veje nu skilles. Magda skal være tilbage i Polen den 19. maj og vil være i Santiago den 15. maj. Vi har ca. 325 km endnu til Santiago og det vil sige vi skal vandre omkring 30 km om dagen. Det kan mine ben ikke holde til. Manfred går hurtigere end jeg og derfor har han og jeg besluttet at skilles, så han ikke har mig hængende som bagtrup.
Med Magda blev det næsten en uge vi fik vandret sammen. En rigtig sød pige med god humor og et vidende væsen. Men hun skal være tilbage til en retssag i Polen senest den 19. maj. Så hun startede på næste etape her til formiddag og regner med at gå ca. 30 km i dag.
Vi besluttede her til morgen, at vi alle gik til Katedralkontoret får at få nye pilgrimspas, da dem vi havde næsten ikke havde plads til flere stempler. Så det, at vi alle fik nye friske pilgrimspas var ligesom med til at Caminoen for hver af os nu bliver en ny oplevelse ikke sammen, men hver for sig.
Manfred og jeg tog rørende afsked med en tåre i øjet. Han skulle lige på postkontoret og have sendt lidt vægt hjem inden han begiver sig ud på resten af Caminoen.