CAMINO FRANCÉS – 2012 – DAG 15

Start ByLedigos til Calzadilla de los Hermanillos
Dato1. maj 2012
Vejrtørt / let vind
Højdemeter op130 m
Højdemeter ned170 m
Sværhedsgradmoderat
Afstand tilbagelagt i dag31 km
Afstand tilbagelagt i alt349 km
Vi stod op til frost her til morgen. Græsset havde rim og det var der også på taget. Vi var godt klar over det blev koldt, så soveposen blev brugt for natten. At det så skulle blive frost var trodsalt lige i overkanten, når der ikke er varme på loftet. Men vi kom dog i gang og vi fik os et godt morgenmåltid i den lokale bar og kom så afsted. En lille dagsrejse på 31 km kun afbrudt af en enkel større by på størrelse med Ringsted tror jeg - Sahagún. Elles står det på Castiliens marker og marker og marker. Vi har sluttet dagen i en by helt "ude på heden" der hedder Calzadilla de los Hermanillos. Den ligger faktisk uden for den originale camino, men der er et uovertruffent albergue i byen og det overnatter vi nu på. Dejlig 3 mands rum med rigtige hjemmelige senge, varme - husk der er varme - og luksus badeværelse. Så kom ikke at sige, at de ikke kan diskes op med gode forhold til pilgrimmene og så for 15 Euro pr. seng. Byen har vel 15 huse, 2 lader og 2 barer og hvad lokalbefolkningen for tiden til at gå med, må guderne vide, der er 24 km til næste by på samme størrelse. Der er ingen køer og ingen får, så det er ikke dem de kan bruge tiden på. Men der er 2 nye BMWer og et par store Audier på vejen. Og det er ikke pilgrimme.

Betragtninger over en halv camino - Del III

ALBERGUERNE
Fra topmoderne til rædselsfulde gamle, med charme, uden varme, med hjertevarme, med senge i 3 lag, med måtter på gulvet, men få pilgrimme med mange pilgrimme, men mest hyggelige og gode. Nogle med utrolig høj hygiejne nogle med lidt mindre, men pilgrimmene er et folkefærd der hjælper hinanden, så alt er pænt og ordentligt.
Det mest luksusøse albergue er nok det vi overnattede på i Tiebas ved Pamplona. Et komplet nyt kommunalt albergue med 6 senge på hver stue med komplet moderne bad og toilet i sandblæst glas. Alle faciliteter. Det dårligste, var det i Hontanas, hvor der i øvrigt var under gode forhold, men der var ikke varme og det varme vand fungerede kun sporadisk. Det mest spændende var nok overnatningen i kirken i Granon, hvor gæstfriheden var uovertruffen. Og det skønne albergue En el Camino, vi fandt midt ude i ingenting, hvor også gæstfriheden var enorm og forholdene med skyhøj hygiejne.
KIRKERNE OG KATEDRALERNE
De er store de er små, de er enkle de er overdådige, de er der altid. De er tidsløse. De er gamle og ved at falde sammen, de er renoverede. De er der altid på din veje, du kan ikke undgå at komme forbi dem. Du kan komme ind i dem, nogle er lukkede andre åbne. Du kan dvæle i dem, du kan bede i dem du får altid en oplevelse. De er tidsløse. De er tyste. De er mørke de er lyse. De er det du selv gør dem til. Tilflugt til fordybelse og til en bøn.
Vi har mødt så mange kirker på vejen, fra kirker fra 800 tallet i romansk stil til uinteressante og faldefærdige kirker. Men et gennemgående træk er, at der er stor interesse for bevaring af kirkerne også de som trænger til renovering.