Nu er min pilgrimsvandring næsten slut. Hamburg blev forladt her til morgen med kurs mod København med et ICE tog via færgen til Rødby. Nu har jeg prøvet en række europæriske trafiksystemer. Vi bør kikke sydover og se hvordan man i Spanien har et uovertruffet bussystem og mod Frankrig/Belgien med et hurtig togsystem. Nordtyskland og Danmark er bagud på point med tog. Det er dejligt at sætte fødderne på dansk grund igen. At høre og tale dansk har jo været noget fremmet de sidste næsten 45 dage. Engelsk har været kommunikationssproget bortset fra barer og overnatninger i Spanien, der nødvendigvis er på spansk. Og så meget spansk fik jeg lært før og under turen, at jeg fik mad og drikke og husly hverdag. Det bliver så den sidste blog. Men lidt redaktionsarbejde henstår til de nærmeste dage. Tak fordi du fulgte min færd og tak for de mange dejlige indlæg. Håber du har fået lidt indblik i turen og læs mon Epilog når den i løbet af den kommende uge bliver lagt ind. Her finder du også lidt mere stof om mine tanker og overvejelser vandringen har medført. 
Jeg har nu gjort lidt statistik over forløbet af Caminoen. Om den er helt nøjagtig, ved jeg ikke rigtigt, men det må I leve med. Jeg har været under vejs i 42 dage. Heraf har jeg vandret de 39 dage. Camino Aragonés er 165 km, Camino Frances er 708 km. Til Finisterre er 87 km. Til Muxia er 28 km. Til La Pena var der 27 km. Lidt ekstra kilometer i Paris, Leon, Pondeferra og andet skønnet til 16 km. I alt 1.051 km. Det bliver til, at jeg har vandret 27 km i gennemsnit pr. dag jeg har vandret. Min skridt- længde er mellem 68 og 74 cm. Det giver, jeg har trådt 1.518.000 skridt. Jeg har overnatter på 22 albergues, 6 Casa Rual, 2 Hostals og 12 hoteller. Det har regnet 19 af de 42 dage. 23 dage har således været uden regn. Det har været -2 grader da det var koldest og 34 grader da det var varmeste. Den største højde var 1. dag med 1.640 m og sidste dag i Muxia med 18 m. Den laveste. Værste vejr var 1. dag. Bedste vejr dag 31. Værste dag at gå var dag 29 og bedste dag at gå var 2. dag til Finisterre. Jeg har drukket 84 liter væske (vand, sodavand, vin m.m.) Økonomisk ser det sådan ud. Overnatninger ca. 720€ fortæring 715€. Drikkevarer 100€ . I alt ca. 1.525 € eller ved aktuel valutakurser ca. 275 DDK pr. dag. 

Så lakker eventyret mod slutningen. I formiddags tog jeg taxa fra Muxia og var ved middagstid i Santiago. Fik købt busbillet til Bilbao. Jeg skal med bussen kl. 18.00. Jeg tog en sidste rundtur i SaNtiago og hvem møder jeg på vej ud af sit hotel - Manfred. Vi sætter os på en restaurant for at få et glas rødvin sammen og hvem kommer så forbi. Det gør det danske ægtepar fra Århus, som vi har truffet flere gange og gået sammen med. Utroligt ikke. Der er altså noget ved den Camino. Nu venter jeg på bussen. Jeg vil efter planen være i Bilbao kl. 6.00 i morgen tidlig. Jeg har fundet ud af, at der køre tog fra Bilbao kl. 20.00 som er i San Sanbastian kl. 21 dagen efter. Så det satser jeg på. Husk jeg næsten 1.000 km vest ude. Det tager sin tid at komme hjemefter. Mere om rejsen senere.
Fra i går kl. 18 til i morges kl. 5 har jeg kørt i luksusbus fra Santiago til Bilbao. Lidt af en både god og dårlig oplevelse. Landskabet langs Spaniens nordkyst - Costa Verde - Den grønne Kyst - er en oplevelse i skønhed og frodighed. Det er et rejsemål værd i sig selv. Det var det gode. Det dårlige er at sidde i en halvfyldt bus i 10 timer på veje der ikke kun går op og ned, ind og ud af byer, men også igennem et utal af sving til højre og venstre, gør at du ikke kan sove. Så da jeg i mørke kl. 5 ankom i Bilbao fil jeg en hotelseng og overnatter til i morgen. Her efter 5 timers søvn stod jeg op, fik noget mad og gik så en tur i byen. En storby på ca. 1 mio. indbyggere. Mit mål var at se Guggenheim Museet ude og inde. Fred Perrys bygning er speciel og imponerende, ligger ud til floden, der går gennem Bilbao, men ligger også halvvejs under en bro. Udstillingen synes jeg er lidt tam, imponerende men ikke min smag. David Hoggny har p.t. en særudstilling af landskabsmalerier, som er udmærket, men ,Oluf Høst er bedre. Så en ah ha oplevelse var det ikke. Derimod er det en flot arkitektur der er skabt. Det er forbudt at fotografere i bygningen. Men lidt blev det til. Se når billederne når de er lagt ind. Eftermiddagen er brugt på at få fundet vej hjem med offentlig trafik. Planen er nu den. I morgen kl.11. Bus til Irun(?) og måske Hendaye. Ellers bus fra Irun til Hendaye. Her tog til Bayonne. Her tog til Othres. Hvor jeg formoder jeg kan tage tog til Paris. 
Det tager sin tid at komme hjem. Husk jeg har været ca. 3.000 km fra København. At få transportmidler til at passe sammen er lidt af en kunst i 4 lande med hver deres måde at transprotere sig på. I går kom jeg fra Hendaye til Paris med bl. TGV tog der sine steder kører op til 320 km/t. Så jeg endte i Paris som planlagt. Her til middag er jeg så igen i TGV tog over Bruxelles til Køln. Her skal jeg skifte til tog til enten Hamburg eller København. Jeg skal vente 1 time på toget til Hamburg og kan være der kl. ca. 22 eller vente 7 timer i Køln på nat toget til København. Så det bliver Hamburg med en overnatning. Toget til København afgår lørdag ca. 9.30 og jeg er i København ca. kl. 14.30. Det er faktisk rart at rejse med tog. Nu er det jo så også på 1. klasse og dermed mere komfortabelt. Men busserne i Spanien er supermoderne luksusbusser og med som i går 42 grader udenfor så er aircondition et must. 
Så er jeg nået til Hamburg. I dag tog jeg tog fra Paris med Thalys, der er et særligt TGV tog selskab der har ruter i Frankrig, Beligien, Holland og Tyskland, og som har komplet nye hurtigtog. Så det tog kun 3 timer fra Paris til Köln og var en fornøjelse at køre med. I Köln fik jeg tog med DB til Hamborg. Selvom det var på første klasse, var det en rædselsfuld tur. Toget var for det første 40 min. forsinket. Dernæst sprang vi fra den ene perron til den anden på grund, at DB åbenbart ikke kunne få plads til toget til Hamborg på grund af forsinkelsen. Köln banegård er enorm mere end 15 perroner. Så ankom der noget, der lignede togvogne fra før Andens Verdenskrig. Da det endelig kom i gang tog det en krig at komme ud fra Köln banegård. Jeg tror toget standsede mere end 25 gange paa strækningen på grund af signaler der var røde. Vi ankom mere end 1 time forsinket. DB er åbenbart ikke et hagl bedre end DSB. Når, men jeg er i Hamborg og tager toget til København over Puttgarten i morgen tidlig. Det skal så lige tilføjes, at vejret har været fantastisk flot de sidste dage i denne del af Europa.

Nu er jeg ikke pilgrimme mere. Nu er jeg almindelig turist med rygsæk. Derfor ikke flere blogs om Caminoen men rejsen fortsætter dog lidt endnu. Jeg har jo stadig 115 km foran mig hvilket er 4 dages vandring til Verdens ende. Manfred startede her til morgen og vil vente i Finesterre til jeg kommer og så gå vi til Muxia, det utimative mål for turen. I dag skal kl. 12 til pilgrimsmesse i Katedralen og nævnes at der ankom 1 dansk pilgrimme fra Somport. Ellers skal jeg i byen og se den og på museum og se bøger og i Katedralen og se den nøjere. I morgen tager jeg igen vandrestaven og går så 22 km første dag som turist. Det bliver lidt mærkeligt ikke at være pilgrim og have den respekt som det giver. Mere om dagen senere.

Pilgrimsmessen i Katedralen i Santiago

En af traditionerne i forbindelse med afslutningen af pilgrimsvandringen er at deltage i den timelange pilgrimsmesse, der holdes hver dag kl. 12. Jeg vil tro der har været omkring 1.000 mennesker til messen i dag. En nonne med en utrolig flot stemme sang liturgien før og mellem bibellæsningerne. Der deltager 4 præster. Oplæsningerne er alen lange og vi rejser og sætter os i en uendelighed. Til slut er der nadver hvor de 4 præster uddeler oblater og giver hver enkel velsignelse. Så der er lang kø som man står i. Under altergangen spiller orglet og nonnen synger en hyldest til Herren igen og igen, der er utrolig smuk. Som afslutning på messen på højtidsdage, som i dag, svingede det store røgelseskar gennem kirkerummet. Det er en fantastik oplevelse at se dette meget store røgelseskar svinge helt op til loftet i Katedralen. Dette nummer udføres af 4 andre præster og er imponerende. Det er umuligt at fotografere. Der findes dels på Youtub og dels på Bertelsen på Caminoen, videoer med nummeret. Men imponerende er det. Menigheden klapper efter nummeret. Det er et stort cirkus med alvoren indlagt. Bagefter er der almindeligt opbrud. Under messen kommer og går folk og pilgrimme. Det er en enorm oplevelse med katalocismens mange facetter og aspekter. Men for den troende spaniere er det en del af dagligdagen.

Jeg startede ud fra Arzúa kl. 5.30 ca. 1,5 time før solen stod op. Det var bælg ragende mørkt og jeg havde kun sporadisk lys fra mobiltelefonen til orientering. Jeg tænkte hvis Vorherre vil have mig til Santiago, så må han give en hjælpende hånd. Det gjorde han så også, da jeg ikke en eneste gang var i tvivl om hvilken vej jeg skulle gå når der kunne være tvivl. Godt man har en GPS hvor man kan se at man går mod vest. Hvilken solopgang. En skøn morgen hvor benene bare gik som trommestikker, jeg havde jo blot ca. 38 km foran mig til Santiago. Jeg var i Santiago ca. kl. 14.30. Her mødte jeg Manfred der sad og ventede på mig udenfor en bar med rødvin og en Fanta. Vi fik mig indlogeret på byens mest spændende logi sted. Et gammelt pilgrimshospital ombygget til hotel med værelser i munkerums størrelse med toilet og bad. Skøn renoveret bygning.
Der efter gik vi på pilgrimskontoret og jeg fik udleveret mit Compostela. Det var et stort øjeblik at stå med det i hånden og have bevis for at have gået fra Somport til Santiago. Ca 925 km og 37 dages vandring var nu dokumenteret over for en selv og andre. Super cool. Derefter i Katedralen og takke Skt. Jacob for hjælp til at nå frem. Han skal efter traditionen have lagt armene om hans skulder. Så vi pilgrimme stod i en lang række gør at komme til det. Det var afslutningen på pilgrimsvandringen . Nu er jeg turist. Og resten af vandredagene er som almindelig vandre. Så der for vil der ikke mere stå hvilken dag på Caminoen men blot til Finisterre/Muxia. Manfred, Fransiska en irske pige, Alexandra en anden polsk pige og jeg gik herefter i det mest skønne vejr om aftenen ud at fejre dagen med en god middag og til kl.1.30 om natten med vin. Skønt. 

Idag nåede jeg så efter ca. 30 km. vandring frem til Arzua. Nu er der 41 km til katedralen i Santiago. Om dagens vandring kan jeg nævne, at jeg træf det danske ægtepar fra Århus som vi mødte i Hontoras uger tilbage. Det er det pudsige ved Caminoen vi møder pilgrimme som du tidligere har mødt. Ellers er det ved at være noget af Cirkus Camino. Ved 2 daglige stempler i dit pilgrimspas skal du dokumentere at du har været på Caminoen de sidste 100 km. Når jeg skriver "været" så foregår det ved at "pilgrimmene" starter i en klump 20 tyske hausfrauen med en rygsæk på størrelse med en indkøbspung i gummisko og jogging bukser og lyserød tshirt med stropper. Hvide spaghetti ben og højrystet pluddersnak og fylder hele stien og går i slentretempo med ytringer om at sko og tøj jo bliver snavset. Nå de har gået 4 km og har fået første stempel hentes de i taxa og køres 20 km til bestemmelsesstedet og få dagens andet stempel. Sådan fortsættes i 4 dage. Og vupti har de Compostelaet. Idag så jeg et japansk formodentligt ægtepar. Han i Guchi sko og designer tshirt og shorts. Hun i mindst en rævedyr designer kjole og dyre sportssko.
Da vi kom til første bakke, hvor der var et lille vandløb og stien våd og opblødt stod de fuldstændig forstenet og hjælpeløse og spærrede stien for at finde et par tørre pletter at sætte skoene på. En stor gæv tysker bad dem flytte sig, hvor efter kvinden hvinede og trådte ned i vandet og fik våde sko. Vi "professionelle" skreg af grin og fortsatte ufortrødent ud i smatten som ingen ting med ægteparret stående måbende tilbage. Det er også Caminoen. Landskabet er nu skiftet til middelhavslandskab med palmer, citrontræer, store blomstrende træer etc. Eucalyptus skove i kæmpestørrelse træer, men ingen koalabjørne er set.

Det er den mest kedelige og mest irriterende vandring jeg har oplevet på Caminoen. Jeg startede før daggry, hvilket hernede er kl. 7.10. Jeg startede kl. 6.30 i mørke for at udnytte køligheden om morgenen. Det er vi så i øvrigt mange der gør. Starten af vandringen er på asfaltvej gennem en endeløs række af små samlinger af huse og gårde. Det lugter enormt landligt og er det. Ingen seværdigheder, kun landbrug og grønne marker. Dagens højdepunkt blev nået ved Portomarin, hvor Franco i 60erne lod den gamle by oversvømme for at få vand til et vandkraftværk, Byen blev flytte længere op på skråningen og den gamle romanske kirke, der ligner et fort, blev flyttet sten for sten, Jeg kom ca. kl. 10.00 for at komme ind i kirken og se den. Den er åben står der på kirkedøren fra kl. 10.00 til kl. 14.00. Da kl. var 10.30 var der stadig ikke åbent, og jeg måtte vandre videre med uforrettet sag. Sådan er Caminoen også. Resten af turen er en lang lidelse. Intet spændende at se på, ingen interessante ting. kun grønt landskab som på Fyn/Jylland/ Sjælland eller for den sags skyld i Skåne.
Mine ben var bare ikke til vandring i dag. Det var en lang lidelse, hvor kun det yderste af viljen til at nå Santiago var piske, der fik mig fremad. Jeg hadede faktisk at vandre i dag. Havde fået nok af endeløse vandringer op af bakke, ned ad bakke, op af bakke og ned igen. Og byen jeg nu overnatter i Palas de Rei ville bare aldrig komme. Det lykkedes at komme frem og jeg indlogerede mig som den sidste gæst på det sidste værelse på byens eneste hotel. Det var en dag jeg fik overstået på den rå vilje. Benene? De har det godt. Nu er jeg på linjen der gør, at jeg kan nå Santiago på 2 dage. Det er helt vildt.