CAMINO FRANCÉS – 2012 – DAG 14

Start ByCarrión de los Condes til Ledigos
Dato30. april 2012
Vejrsol
Højdemeter op110 m
Højdemeter ned70 m
Sværhedsgradlet
Afstand tilbagelagt i dag24 km
Afstand tilbagelagt i alt318 km
Fra Carrión de los Cordes til Ledigos. Hvad siger I til 18 km lang Tivolisti, lige ud uden bakker eller andre finuligheder. 18 km marker på 2 sider. Ingen træer. Kun km efter km med 4,5 km i timen. Lidt sol, småkold vind i ansigtet som sædvanlig. Ikke en by at se, kun mod nord lidt bjerge med sne på toppen. Alt er fladt. 18 km ingenting. Pludselig er der en by med 7 huse og en lade. Så yderligere 6 km til et albergue i en dødtrist by på Castilien. Her overnatter vi så. Det var den dag. Hvad siger i så? 24 km ingenting. 6 1/2 time vandring. Det var den dag.

Betragtninger over en halv camino - Del II

MENNESKENE
Er det jo spanierne vi træffer, der er utrolig hjælpsomme og imødekommende.
Det gælder både i barerne og på albergues. På landet og i byerne. De fleste kan kun spansk og snakker og snakker og vi forstår kun 10% af hvad der bliver sagt.
PILGRIMMENE
Vi møder nu pilgrimme fra alle verdenshjørne også fra Aarhus. Og der snakkes mange forskellige sprog, dog mest engelsk. Pilgrimmene er hinanden hjælpsomme og passer på hinanden og sørger for at ingen efterlades hjælpeløse. Har en problemer med fødderne er der straks en der kan hjælpe med råd eller praktisk hjælp. Mangler du mad eller vand er hjælpen også altid nær. Ingen efterlades uden et spørgsmål om alt er O.K.
CAMINOEN
Camionen har været fra brede behagelige Tivolistier, til uvejsomme gedestier med plads til kun at havde den ene fod foran den anden. Fra rullesten til kampesten og grus. Fra asfalt til cement. Til mudder og ubehagelige stenstier. Markveje med græs i midten til markveje, hvor mudderet sidder i støvlerne og blive dobbelt så tunge.
TØJET
Jeg kan snart ikke huske hvor mange gange jeg har skiftet og vaske tøj. Du skifter hele tiden undertrøjer med lange ærmer med korte ærmer, lange bukser, korte bukser, flees og vindjakke og poncho, poncho, poncho. Den ski... poncho af og på.
Vådt tøj en kamp om at få det tørt. En kamp om at få det vasket. Og strømper, der tager 3 dage før de er tørre.

Skriv et svar