Det blev en af de dage vi på caminoen kalder at "æde kilometer". Det blev til 32 af slagsen og vi har nu vandret 301 km. Det er mærkeligt for i går kunne vi ikke rigtig få taget os sammen, men i dag var det som at vi have fået vinger. Vi fløj afsted. Vi er nået til en lidt halvtrist nordspansk by - Najera - der godt nok ligger ud til floden Rio Najerilla. Byen er delt i 2 dele den triste og den knap så triste. Mere er der ikke at sige om den.
Vi satte Sandrine på bussen her til morgen i Logroño til San Sanbastian, hvor hun kan tage toget til Paris og være hjemme som planlagt ved midnat. Så nu er vi så igen kun Manfred og jeg. Vandringen i dag gik på brede stier og markveje gennem Riojos vinmarker og de er altså godt nok store. Vinen er kun lige begyndt at vise små grønne blade, så der er ikke mange arbejdere i vinmarkerne endnu og bondegård ene er lukkede og venter først på at komme i gang til når høsten sætter ind. Så der er tomt.
Vi har fornøjelsen af skiftende pilgrimme. De fleste går enten 2 eller 3 sammen i grupper og helst samme nationalitet. Selvfølgelig er der også solister. Men en pilgrim holder åbenbart samme tempo som os. Han har en 2 hjulet cykelvogn han slæber rundt på ??? I den har han alle sine ting. Han om det. Men det virker nu lidt besværligt. Men han går trodsalt samme kilometer som os.
Alberqet vi bor på her i nat er med 92 senge i et stort dormitorium. Det er p.t. halvt fuldt. Alberguet drives på baggrund af donation og da Manfred og jeg betalte 10 Euro blev de helt rørt. Mindre kan vi altså ikke være bekendt at betale, for igen pæne og rene forhold og en pæn og ren seng.
Vi kan ikke spise på alberguet, saa vi går på bar og ser om der er en pilgrimsmenu. Sådan en koster sædvanligvis omkring 8-10 Euro. Så med morgenmad kan vi så klare dagens overnatningen, aftensmad og morgenmad for 20 Euro. Og det er helt jo O.K.
Vejret er nu lunt. Jeg havde korte bukser på for første gang og for en gang skyld var der intet regn. Vi kan mærke at solen nu får magt og mærke det i hoved og på benene. PS: Søndag barberede jeg mig. Nu kunne jeg ikke holde det skæg ud mere, jeg havde fået tillagt.
